Skip to content

Min Biogratfi

"Egentlig har mit liv ofte udfoldet sig ret tilfældigt. Jeg føler mig heldig over at have fundet en vej som UX designer, selvom rejsen dertil også har været ret tilfældig."

Mit navn er André. Jeg er først og fremmest et helt menneske. Jeg er gift med min kone Mette og sammen har vi to børn, Alberte og Nohr. Jeg bor i en lille by der hedder Øster Snede, som jeg har lært virkelig at sætte pris på.

Igennem livet møder man mange mennesker. Man møder de mennesker man ser op til, fordi de er dygtige til noget, som man også gerne selv vil være dygtig til. Man møder også mennesker, som man absolut ikke har lyst til at møde igen. Jeg har ladet mig selv formes af mennesker jeg har mødt på godt og ondt. Til fodbold, da jeg var lille, i studietiden, som yngre og på diverse arbejdspladser jeg har fået lov til at have en daglig gang på. Nogle har lært mig hvordan man kan opføre sig retfærdigt og ordentligt, andre har lært mig at jeg kan godt, hvis jeg vil. 

En tilfældig dag i sommeren 2015 tog jeg den beslutning at jeg skulle læse multimediedesign i Aarhus. Efter det valgte jeg videre at ville læse digital konceptudvikling. Det har efterfølgende formet sig til at jeg har fundet ud af at det jeg brænder for er user experience design.Egentlig har mit liv ofte udfoldet sig ret tilfældigt. Jeg føler mig heldig over at have fundet en vej som UX designer.

“I virkeligheden tror jeg altid jeg har vist at jeg gerne ville have et arbejde, hvor jeg skulle tale med mennesker”

Jeg har mange gange være i tvivl om hvad jeg kan og hvad jeg kunne blive til. De evner jeg har er måske ikke direkte synlige, som grafisk design, eller web kodning. Jeg går stadig med drømme om at blive concept art designer, eller grafisk designer, men jeg er ikke god til noget af det. Men lysten til at lære det er der, og hvem ved, måske kommer det en dag. I virkeligheden tror jeg altid jeg har vist at jeg gerne ville have et arbejde, hvor jeg skulle tale med mennesker. Det er noget af det jeg ved at jeg kan. 

At være og blive formet som et helt menneske ind i sit arbejdsliv synes jeg er relevant fordi at det indtryk jeg efterlader hos andre også kan påvirke hvordan de kommer videre fra mødet med mig.

Sommersted Efterskole | 2008 - 2010
Jeg gik på efterskole i årene 2008 - 2010 i en lille by i Sønderjylland der hedder Sommersted. På efterskole oplevede jeg at vokse som ungt menneske. Jeg lærte især at tage ansvar og at det ofte giver gode resultater. Derudover fik jeg venskaber for livet.
Vejle Tekniske Gymnasium | 2010 - 2013
På Vejle Tekniske Gymnasium havde jeg linjen Teknologi og Design. Her blev jeg grundlæggende interesseret i konceptudvikling og prototyper, især indenfor industrielt design.
Volontør på Sydvestjyllands Efterskole | 2013 - 2014
Efter jeg blev student brugte jeg mit første friår på at være volontør Sydvestjyllands Efterskole i Bramming. Her vi min primære opgaver at være sammen med eleverne i deres fritid og sørge for at der skete noget når de havde fri. Derudover havde jeg også noget undervisning og fungerede som støttelære for nogle af de elever der havde det lidt svært med skolen.
Multimediedesigner | 2015 - 2017
I 2015 starter jeg på Multimediedesigner uddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus. Her lærer jeg grundlæggende design skills og bliver uddannet indenfor Scrum som samarbejdsmetode. De 4 grundlæggende fag vi havde var: Design, Kommunikation, Organisation og Interaction.
Autouncle Praktik | 2017, Januar - Marts
Under min uddannelse som Multimediedesigner får jeg en praktikplads hos Autouncle. Autouncle er en bilportal der konkurrere med bl.a. Bilbasen. Det unikke ved Autouncle er at de har udviklet en valideringsalgoritme der kan vurdere din bils værdi på det aktuelle bilmarkede.
Autouncle studiejob | 2017 - 2018
Jeg får efter min praktik fast studiejob hos Autouncle. Her varetog jeg en primær rolle i Support og havde løbende en salgs og implementeringsrolle hos bilforhandlere.
Digital Konceptudvikler | 2018 - 2019
Efter jeg afsluttede min uddannelse som Multimediedesigner, tog jeg overbygningen Digital Konceptudvikler. Her lærte jeg meget mere til UX designerens rolle. Vi lavede flere projekter sammen med rigtige virksomheder.
SEGES Innovation Praktik | 2018, August - 2019, Januar
Jeg fik en praktikplads hos SEGES Innovation under min uddannelse som Digital Konceptudvikler. Her arbejdede jeg med flere landbrugsfaglige koncepter og jeg skrev også min afsluttende opgave hos SEGES.
SEGES Innovation Konsulent | 2019 - Nu
Efter færdiggørelse af min uddannelse som Digital Konceptudvikler blev jeg fastansat i SEGES Innovation. Siden har jeg arbejdet med alt fra RPA robotter til Automatisk test af software og UX design.