Skip to content

Konceptualisering og Workshop

Konceptualiserings Workshop

Engang var en del af et arbejde, med mit design team for en kunde der havde behov for at skabe et samarbejde på tværs af flere forskellige roller/profiler. En måde at gøre det på var at lave noget benarbejde sammen med kunden, så vi fik deres primære vinkler på og derfra samlede alle forskellige intressenter som på den ene eller anden måde ville blive en del af produktet til sidst. 

Det vi gjorde konkret for at komme frem til et brugbart koncept vil jeg gennemgå her. Det bliver med fokus på metoderne og ikke resultaterne.

Forarbejdet og forberedelserne

Vi havde lavet en del research på forhånd. Her havde vi lavet både observationer, semistrukturerede interviews og lavet en masse notater selv. Herunder havde vi udarbejdet empathy maps for de primære brugere, så vi forstod deres processer og præcist hvordan de arbejder. 

Vores stakeholder deltog meget aktivt i processen og sammen med dem udarbejdede vi en masse “How might we” spørgsmål. Altså en masse spørgsmål som kredser sig rundt om den udfordring vi arbejdede med. Samlet endte med med så mange “How might we” spørgsmål, at vi måtte lave en scores system, som vi fik vores stakeholder til at prioritere gennem.


Da vi havde alle vores spørgsmål klar, begyndte vi praktisk at forberede en woekshop, som skulle afholdes fysisk. Vi inviterede en bred skarer af relevante personer, som alle på den ene eller anden måde vi blive en del af konceptet.

På workshoppen var det stakeholder der satte scene for det vi skulle arbejde med. De gav nogle indsigter til deltagerne og ud fra de indsigter tog vi over på programmet. 

Aller først introducerede vi design thinking meget kort for vores deltagere. Det gjorde vi for at give under underliggende forklaring for hvorfor vi kommer til at gennemgå dagen som den var planlagt.

Big Ideas

Vi opdelte deltagerne i forud definerede grupper, hvor vi sikrede at der var forskellige profiler med i hver gruppe, således at vi i hver gruppe ville få flest mulige vinkler repræsenteret. Hver gruppe fik 3 af de “How might we” spørgsmål som vi havde lavet og prioriteret sammen med stakeholder. Derfra fik hver gruppe til opgave at brainstorme ud fra metoden “Big ideas”.

Big ideas går enkelt ud på at tage et “How might we” spørgsmål og genererer ideer, ikke løsningen. Efterfølgende skulle de tale om deres ideer i de enkelte grupper og efterfølgende gruppere deres ideer i temaer og diskuterer dem så alle forstår de enkelte ideer de er kommet frem til. Dette skulle de gøre for hver “How might we” spørgsmål.

Prioritization grid

Alle deres ideer skulle de efterfølgende placere på en graf hvor den lodrette del er høj/lav værdi forbrugeren og den vandrette graf er høj/lav mulighed for gennemførsel af ideen. Da alle ideer var placeret af gruppen på grafen, skulle de efterfølgende kigge på det igen og justere til så de var helt sikre på deres placering. 

Til sidst skulle de sætte 2 linjer ind på gridded, som opdeler grafen i 3 områder. Inderst “Un-wise” betyder ideer som er ukloge at føre ud i livet på nuværende tidspunkt. Næste område “Big bets” som betyder at ideerne der ligger i dette område er store sats med en relativ stor sandsynlighed for at lykkedes. Det sidste område “No brainers” betyder at ideerne i dette område er de mest oplagte ideer man bør gå videre med.

Hver af grupperne til vores workshop kom frem med forskellige ideer til udfordringen fordelt i hele prioritization gridded.

To-be scenario

Nu bad vi grupperne om at lave et To-be scenario med deres ideer i mente. Altså beskrive hvordan de med deres ideer kan præge deres fremtidige arbejds scenarie omkring den udfordring, som vi arbejdede. 

Et To-be scenario indeles i forskellige områder. Man arbejder med Faser, hvor man definere hvilke konkrete faser brugeren har i fra start til slut i en proces. Handlinger, er de handlinger brugeren udførere i hver fase. Tanker, er de tanker brugeren har i de enkelte faser. Til sdist Følelser, fortæller noget om hvilke følelser brugere har i de enkelte faser.

Til sammen giver det et rigtig godt indtryk af hvornår en bruger føler sig godt kørende i en proces og hvornår der konkret opstår en pain, som man bør forholde sig til.

Storyboarding

Til allersidst bad vi hver gruppe om at lave et storyboard der skulle illustrere hvordan deres løsning fra deres To-be scenario ville virke helt konkret i arbejdsprocessen. Hver gruppe kom op med forskellige storyboards, med forskellige løsning og vi bad dem præsentere dem for hinanden.

Det allersidste vi gjorde var at vi bad alle om samlet at “re-mixe” deres storyboards. Altså vi bad dem alle om at se om der var sammenhænge fra de forskellige storyboards der kunne bruges på tværs og om det var muligt at komme frem til et samlet koncept, som stakeholder kunne tage med hjem og arbejde videre med.

Hvad så efterfølgende?

Efterfølgende tog vi alt materialet med hjem og kiggede det igennem. Vi endte med at tilpasse det samlede storyboard og udarbejdede et koncept. Konceptet blev en stærk sammenslutning af alle relevante personer/profiler og vi testede konceptet efterfølgende med alle deltagerne vi havde haft med og de kvitterede for det.

Nu havde vi konceptet. Nu skulle vi bare have gang i udviklingen af konceptet. Det må vente til et andet blogindlæg.